Månedens køretøj i LFVK - Oktober 2009

Armstrong  Siddeley 20/60 4 dørs - Årgang 1932

Armstrong ClubArmstrong Club 2

Model: 20-60 - Farve: Sort/grøn - Meget sjælden model - Eneste i DK.

   Akselafstand: 311 cm - Sporvidde: 137 cm - Dæk: 5.50 x 19"

Udstyr: Originalt soltag, original gl. autoradio, læderindtræk, halv aut. gear.

 

 

 

 

Motor: 6 cylindre - 73 x 127 mm - cylinderrumfang 3.19 ltr. - 60 Eff.HK. - termostat kontrolleret kølerjalousi.

Der er centralsmøring af chassis.

Forvalgsgearkasser: Det største skridt i fabrikkens historie blev taget i 1929, da man gik over til, at benytte forvalgs gearkasser af Wilson typen. De var konstrueret af Major Walter G. Wilson for at lette gearskiftet i kampvogne. Det var et planetgearsystem med forvalg af det gear, der ønskedes at skifte til, således at, selve gearskiftet først gennemførtes, når koblingen aktiveredes.

Siddeley købte produktionsrettighederne af Wilson og etablerede den selvstændige fabrik Self changing gears ltd., som lavede gearkasser til Amstrong Siddeley og andre fabrikker bl.a. Daimler, Riley AC., Invicta og Talbot. Det var produktion i stor skala. Alene Riley fik lavet omkring 13 000 gearkasser.
Wilson gearkassen blev monteret på de større Armstrong Siddeley modeller i 1930. Først som ekstra udstyr og fra 1932 som standard på samtlige modeller.
Disse biler blev så afgjert ikke betragtet som sportslige, men fra 1932 blev der dog lavet en del sportsbetonede tourer biler med lave døre på 12/6 og 20 HP chassiserne.
Et fabrikshold med 20 HP' ere vandt 3 Coupe des Glaciers i Alpe Rallyet i 1932. De ene af bilerne kørtes af den dengang 66 årige John Siddeley, der samme år adledes for sin indsats indenfor udvikling af flymotorer.

Det samme gælder og måske endda i højere grad den 20-60 HK model, der leveredes i en lang og kort udførelse og som derfor er meget yndet indenfor aristokratiet.

Krone 15 - 20 HP Armstrong Siddeley tilhørte Hans Kgl. Højhed Prins Valdemar. Krone 28 - HP Armstrong Siddeley tilhørte Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Margaretha. De havde begge hver anskaffet sig en af disse smukke modeller, hvis lange lave linier giver den i sig selv store og rummelige vogn et meget elegant udseende, der yderligere fremhæves af de smukke og velstemte farver.  
Det skal yderligere anføres, at fabrikken foruden de omtalte modeller fremstillede en 10-40 HK serie og en 30-70 HK serie, af hvilke flere modeller har udmærket sig ved at tage præmier i internationale skønheds konkurrencer, ligesom de har placeret sig som sejrsherrer i mange store og meget krævende Alpeløb, hvor materiellet anspændes til det yderste.

Bedre billeder af konge bilerne søges - lfvk.webmaster@gmail.com

Ejer: Ole (FDM) Larsen - Medlemsnr. 120