Vis event
Tryk på et arrangement for at læse mere (Overskrifter med rød er klubbens egne arrangementer).

Foreningen Nysted Hajkutter Regatta har som de tidligere år inviteret os til at komme denne søndag, for med vores klassiske køretøjer at være et farverigt bidrag ved dette års jubilæums-regatta.

Vi fra LFVK, kan dermed gå rundt og nyde stemningen mellem de øvrige deltagere og sejlere som også er trukket til Nysted Havn denne søndag. Allerede nu er der tilmeldt 18 træskibe fra Danmark, Tyskland og Polen for at deltage i den 10. Hajkutter-regatta.

Alle som kommer til Nysted havn d. 5. aug. med deres veterankøretøjer, kan som de tidligere år, gå rundt og mærke stemningen, hygge sig, og lytte til musikken.

Når vi ankommer op til kl. 17.00, har der været aktiviteter henover dagen. Efter vores ankomst vil der mellem kl. 18—20, være Blues og Soul musik med orkesteret Bad Penny og sangerinden Stefanie Köpp, de er fra Rostock.

Som sidste år betaler Nysted Hajkutter Regatta for, at vi fra LFVK kommer denne dag. De forskellige spisesteder på pladsen og Regattaen har hver deres pengekasse.

Derfor har vi fra LFVK valgt, at de penge vi modtager, bliver delt mellem de tilmeldte og fremmødte. Det giver frihed til at vælge om de skal anvendes på Is, Øl, Sandwich, Pølser, Pandekage, eller andet, måske lidt benzin til bilen.

I vores område på den hyggelige havn, vil der være plads til mere end 35 køretøjer, og plads til alle der ønsker at deltage.

Vi fra LFVK og Regatta-arrangørerne, vil gerne have en fornemmelse af hvor mange køretøjer der vil deltage, den 5. aug. mellem 17.00-20.30 på Nysted havn.

Tilmelding på hjemmesiden, eller hvis du har tungovervejende årsager (det er det f.eks ikke hvis man godt kan bruge Facebook) til Bruno på 4038 6563